De bedste musikbøger i 2023 (som jeg har læst)
Det har været et godt bogår. Min Top 5 består af sjove og grundige bøger om alt fra kulørt pop og trap til klubkultur og den nære fortid.
Det er fede tid for os, der elsker musikbøger. Det musikalske boghjørne oplever et boom, særligt i Storbritannien og USA, hvor både store og mindre forlag har opdaget, at vi er mange, der gerne vil læse om musik, musikere, genrer og bevægelser.
Og at alle musikbøger ikke behøver handle om Bob Dylan eller The Beatles.
Jeg har altid gang i en musikbog og er altædende; biografier glider ned sammen med beskrivelser af miljøer, genrer og tidsperioder.
Selv om jeg slider, har jeg selvfølgelig ikke læst alle musikbøger, der er udkommet i 2023, så det, der følger, er mine fem (faktisk syv) favoritter.
Årets topmomenter har for mig været musikbøger, som ser på steder og genrer, som ellers kun sjældent får kærlighed i bogform. De handler om fx kulørt hitlistepop, moderne rap fra Atlanta og nyere klubmusik. Min Top 3 består desuden af bøger, som foregår tæt på nutiden.
Den nære fortid er et emne, der optager mig mere og mere. Jeg har selv udgivet to bøger i 2023 (Malk De Koijn: Sneglzilla og Soulshock – succes, sorg og store stjerner), og mens jeg har arbejdet med dem, er det blevet tydeligt for mig, vi skal sørge for at fastholde det, der er sket for nylig.
Historien buldrer derudaf. Jeg har bemærket, at mange tror, at internettet husker alt. Det er langt fra tilfældet. Det er ofte nemmere at finde pålidelige informationer fra før år 2000 end efter!
Så derfor: Hurra for skribenter som Michael Cragg, Joe Coscarelli og Emma Warren, som både formår at skrive let og dybt, sjovt og langt, og dokumenterer væsentlige nylige musikbevægelser.
TOP 5 – min musikboghylde for 2023:
Der er fuld fart på i Reach For The Stars. Michael Cragg bruger Spice Girls-eksplosionen som springbræt til at fortælle om, hvordan britisk pop havde fede tider mellem 1996 og 2006, inden streaming smadrede hitlisten som centralt pejlemærke. Bogen er en aural history, hvor musikerne selv fører ordet, og deres stemmer skaber et kalejdoskop af oplevelser. Der er masser af humor, onde pladeselskaber, kiksede dansetrin og stærke omkvæd nok til, at jeg begynder at savne All Saints, Atomic Kitten og alle de andre. Plus X Factor og Idol og meget andet, som i den periode gjorde popscenen sjovere. Et smashhit!
Michael Cragg: Reach For The Stars, 1996-2006: Fame, Fallout and Pop’s Final Party. Bonnier Books, 2023.
Hvordan blev Atlanta USA’s raphovedstad? Det spørgsmål stiller New York Times-journalisten Joe Coscarelli (som nogle vil genkende fra avisens Popcast). Svaret finder han ved at gøre det eneste rigtige; lade sig suge ind af scenen og rapportere fra bagsædet af store biler, grimme mødelokaler og skumle gadehjørner. Coscarelli slår hurtigt fast, at dette hjørne af raphistorien handler lige så meget om narkokriminalitet som om musik. For hvem er det, der har finansieret pladeselskaberne i Atlanta? Der er et tæt samspil mellem underverdenen og de stjerner, som har gjort trap til et globalt fænomen med navne som Lil Baby, Migos, Young Thug m.fl. Rap Capital (et ordspil mellem penge og hovedstad) er rig på navne og juridisk dokumentation, men også på mennesker og drømme.
Joe Coscarelli: Rap Capital, The Atlanta Story. Simon & Schuster, 2022.
Hvorfor danser vi, og hvad betyder fællesskabet på dansegulvet? Det er store emner, som journalisten Emma Warren danser kinddans med i Dance Your Way Home. Hun gør det klart, at dans ikke kun er noget for trænede dansere. Kan du bevæge fødderne, mens musikken spiller, så er du danser. Punktum. Warren bevæger sig elegant fra generte skolefester og historiske steps via Northern Soul og rave-bøglen til moderne forgreninger af den bastunge stilretning, vi har kendt som drum’n’bass, dubstep mm. Londons aktuelle jazzscene, som har et åbent sind, får også et par trin med på vejen i denne smittende fortælling om fællesskab og sved.
Emma Warren: Dance Your Way Home, A Journey Through the Dancefloor. Faber, 2023.
På mange måder den tristeste bog, jeg har læst i år. Det gode først: Sly Stone lever! Musikeren har stegt sin hjerne i stoffer i mere end 50 år og er flere gange afskrevet som død og færdig. Men han findes, bor i Florida, bruger gangstativ og ser ikke superfrisk ud.
Efter mange tilløb er det lykkedes Ben Greenman at få ham til at tale. Ofte kun i 10 minutter ad gangen, har han fortalt. Jeg sender tung ghostwriter-respekt til Ben G., som har fået en nogenlunde sammenhængende historie ud af fragmenterne. Sly Stone revolutionerede pop og soul i slut-60’erne og skabte et udtryk, som ikke mindst Prince lænede sig op ad. Slys band havde både sorte og hvide medlemmer, kvinder og mænd, og det hele swingede overjordisk fedt. Bogen er ikke en peppille (dem skal man tydeligvis holde sig fra), men den giver lyst til at høre Slys plader igen. Og igen. Manden er svækket, men musikken er stadig urørlig.
Sly Stone og Ben Greenman: Thank You (Falettinme Be Mice Elf Agin). AUWA Bookes, 2023.
Brødre i bands. Det er ikke nemt. Brødrene Gibb var aldrig langt fra et skænderi, men de fik også skabt udødelige hits. Da de fandt frem til Barry Gibbs falset, blev trioen det største band i verden. Bee Gees fik succes i flere omgange. 1960’ernes dramatiske popperler gav dem vind i håret. Så forsvandt de. Det blev til et comeback med smidig r&b i discoæraen, da Saturday Night Fever gjorde dem uundgåelige og sled dem op. Så forsvandt de igen, for senere at vende tilbage med sangen ’You Win Again’.
Når man læser Bob Stanleys grundige og traditionelle biografi, er det tydeligt, hvor arbejdsomme Barry, Robin og Maurice var. De skrev sange konstant. Og hvis de ikke selv var i vælten, gav de dem til andre kunstnere. De røg også hash (Barry), tog downere (Robin), drak som svampe (Maurice). De blev uvenner og skilt i flere omgange. Det er med i pakken, men det er musikken, der fører ordet i den grundige biografi.
Bob Stanley: Bee Gees, Children of the World. Bonnier Books, 2023.
BONUSBØGER
Jeg har tidligere skrevet om to andre stærke musikbøger, der udkom i år. De er begge virkelig værd at læse. Også i 2024.
Jan Gradvall: Vemod undercover – boken om Abba. Albert Bonnier, 2023
Vellykket Abba-biografi, der undersøger, hvad svenskernes musik betyder, og hvordan den stadig breder sig.
Lucy O’Brien: Lead Sister. Bonnier Books, 2023
Et korrektiv til historien om Karen Carpenter, 1970’ernes måske fineste popstemme, der spredte mildhed og glæde, mens hun selv blev bragt til fald af pres og anoreksi. Bogen fremhæver hendes kreativitet, og både familien og musikbranchen får øretæver.