Langt ude i naturen
Naturlyde er også en slags musik. Lytter countrystjerner til The KLF?
Der findes næppe mange 21 minutter lange countrysange, som primært består af lyden af græshopper, vinden i træerne og en rislende bæk.
Men ‘Sounds for the Heart of the Woods’ med Kacey Musgraves mixer naturens klange sammen med drømmende guitar i et ordløst univers, der minder mere om krystaller end cowgirls.
Kacey Musgraves forventer næppe at få radio-airplay til det lange track, som ramte streamingtjenesterne for nylig. ‘Sounds for the Heart of the Woods’ er en tilstand.
Det er samtidig en udgivelse, der minder mig om en af alle tiders sjoveste kultplader, Chill Out med The KLF. Det er anden gang på kort tid, jeg bliver sendt i den retning, og så siger de internationale trend-regler, at det begynder at ligne en bølge.
Derfor inviterer NYHEDSBREVET dig en tur ud i naturen, hvor vi jagter en form for ambient musik, der tager den med ro og er i samklang med omgivelserne.
Der er tre aktører i fortællingen:
Kacey Musgraves. Countrystjerne, der gerne går mod ensretningen i Nashville.
Saint Etienne. Nørdede producere med popøre og en stor pladesamling.
The KLF. Hitmagere ved et tilfælde, som satte ild til 1 mio. pund i sedler.
Kacey Musgraves er blevet et topnavn i country uden helt at lege efter den etablerede branches regler. Hun kommer fra Texas og har en vidunderlig stemme med et klassisk knæk på vej op mod de højeste toner.
Kaceys country dufter af softrock og gyldne solstråler. Hun er desuden kendt som lidt af en stoner og talte omkring udgivelsen af albummet Golden Hour om sin interesse for at mikrodosere LSD.
Derfra er vejen åben til en tur under åben himmel med et stenet naturmix. ‘Sounds for the Heart of the Woods’ er ret beset en uigenkendelig ommøblering af sangen ‘Heart of the Woods’ fra 2024-albummet Deeper Well. Man hører intet til Kacey Musgraves’ stemme i det lange mix, men præsenteres i stedet for bække og bølgende blade, som gør det ud for klangen af “skovens hjerte.”
Det er tosset, men spiller samtidig ind i den tendens på Spotify, hvor naturlyde og “musik” til meditation eller søvn er med til at holde lyttere klistret til platformen.
Eno viste vejen
Musik kan opstår overalt og behøver ikke blive spillet på traditionelle instrumenter. Produceren og tænkeren Brian Eno eksperimenterer med at optage reallyde og lytte til dem igen og igen. På den måde kan en tilfældig optagelse fra f.eks. en time på en bænk i en park blive til en slags musik. En fugl pipper, i det fjerne kører en bil, to personer passerer, mens de taler sammen.
Fragmenterne bliver til en slags musik, fordi hjernen efter nogle afspilninger begynder at genkende sekvenserne. Du ved, at efter hundens bjæf, kommer lyden af fodtrin på grusstien. Det skaber forventninger og ro, lidt i stil med en velkendt popsang.
Eno talte allerede i 1970’erne om ambient eller diskret musik, der opstår ud af omgivelserne eller i harmoni med et sted.
Den tanke løber Saint Etienne videre med på The Night.
Lad dig ikke snyde af albumcoveret. The Night byder ikke på kontorlyde, prustende kaffemaskiner og pludrende mødedeltagere. Det er en Narnia-dør til et parallelt univers, hvor der spilles på blide keyboards, træblæsere og en fugtig vind rusker i det britiske landskab.
Saint Etienne er en musikalsk tænketank befolket af Pete Wiggs, Sarah Cracknell og Bob Stanley, som også har en karriere som forfatter og musikskribent. Deres album har siden starten af 1990’erne været kollager af reallyde, sirlige melodier og gode beats.
I nyere tid har de slukket for beatet. I’ve Been Trying To Tell You fra 2021 var en slags chillout på jagt efter en strandbar. The Night tager elektronisk musik ud i naturen og lader glimt af melodier dukke op som passerende tog i horisonten.
Sangene er ofte ordløse og fylder hovedtelefonerne med tilpas meget kant, så albummet ikke føles som en tur hos en massør, der spiller new age og tænder røgelsespinde under behandlingen.
Jeg ved ikke, om Kacey Musgraves lytter til The KLF, men Saint Etienne kender udmærket albummet, som kan høres som det store forbillede for den seneste bølge af naturklange.
Bob Stanley har kaldt Chill Out fra 1990 for “a perfect post-club soundtrack.” Albummet med The KLF er et på én gang tosset og vellykket forsøg på at lave musik ud af skrammel, fraklip og naturen.
Turen varer 44 minutter, og mellem lyden af får og slideguitar fader sange ind og ud af mixet, som kom de fra en gammel radio. Fragmenter af Elvis Presley, Fleetwood Macs ‘Albatros’ og Acker Bilks klarinet kommer og går. Et tog kører forbi, fugle synger. En prædikant råber noget om Biblen. Et keyboard spiller temaet fra et rave-hit.
Bill Drummond og Jim Cauty mixede albummet live i studiet og “glemte” at cleare samplingerne. Den slags formalia interesserede ikke de to anarkister, selv om det tidligere havde givet dem problemer, da samplede Abbas ‘Dancing Queen’ og blev pålagt at destruere restoplaget.
Ild i karrieren og pundsedlerne
Der var få fans, der købte Chill Out, da pladen udkom, men den afdæmpede lydfest har trukket lange spor som inspirationskilde.
For The KLF blev albummet en overgang fra punket sampler-anarki til et mere poppet univers. Deres gigantiske gennembrud med gulvfyldere og førstepladser kom i hælene på ambientpladen, og når man lytter til de brægende får, virker det absurd, at denne duo kort tid efter laver bangere som ‘Justified and Ancient’ og ‘Last Train to Trancentral’.
Hitprojektet blev da også for meget for Drummond og Cauty. De endte med at droppe ud af musikbtranchen. De slettede hele deres bagkatalog, inkl. Chill Out, og rejste op til en skotsk ø, hvor de satte ild til overskuddet fra popkarrieren.
The KLF i dag nok mere kendt som dem, der brændt 1 mio. pund, end som dem, der lavede en skøn og chillet plade med får på omslaget. Men det kan Kacey Musgraves og Saint Etienne måske rette op på?
BONUS:
Historien om The KLF’s mange ansigter fortælles engageret i dokumentaren Who Killed The KLF?, der kan ses på Filmstriben.
BONUS 2:
En playliste med Kacey og de andre friluftstyper. KLF-numrene er remixede udgaver fra genudgivelsen af chillout-projektet i 2021, hvor de dyre samplinger var skåret væk.
Tak for Musgraves-tip, det lyder vidunderligt. Når man så samtidig kan læse om The KLF og Saint Etienne, bliver det bare endnu bedre.