Musikkens Indiana Jones
Pladejægere genføder oversete musikere. Seneste eksempel på glemt guld er et kassettebånd med skånske Ray Ragnhild Adams.
Da den digtale tidsalder tog fart, opstod begrebet Den Lange Hale. Det var en tidligere Wired-redaktør, der opfandt The Long Tail-teorien til at forklare, at formater ikke længere er en begrænsning for udbredelsen af fx musik, når alt findes online.
Og, mente han, der vil i fremtiden være et marked for alt! Selv den mest obskure nichekunstner vil blive fundet et eller andet sted langt ude for enden af internettet.
Jeg kom i tanke om Den Lange Hale, da jeg faldt over genudgivelen af Ray Ragnhild Adams’ album Allande.
Der er tale om new age-agtig musik udgivet i Sverige i 1997. Jeg kan ikke forestille mig, at mange fandt albummet dengang. Det blev kun udgivet på kassettebånd, og det påstås, at kun to eksemplarer har overlevet.
Vi er med andre ord nede i et obskurt hjørne af musikkulturen, men heldigvis er der nysgerrige mennesker, som altid er på jagt efter guld på genbrugspladsen.
Ugens nyhedsbrev er en hyldest til dem, der leder, og til nogle af de kunstnere, de har løftet frem.
Ray Ragnild Adams kommer næppe til at vælte Taylor Swift af pinden, men mindre kan gøre det, og takket være det stædige og nysgerrige label, Frederiksberg Records, kan alle vi, der ikke ejer et af de to originale kassettebånd, nu lytte til Allande.
Albummet er genudgivet digtalt og udkom forleden også på kassette igen. Det blev markeret med et releaseparty i pladebutikken Dåndimpen i Malmö. Hovedpersonen har base i nærheden af Lund og udgav tilbage i 1997 albummet på egen hånd.
Hun spiller også de fleste instrumenter og lader sin stemme glide ofte ordløst gennem skalaer, mens DX7-synth og en hjemmelavet fløjte skaber stemning. Resultatet er en meditativ og bølgende elektronisk musik med en drømmende karakter.
Frederiksberg Records har før gravet den slags frem, fx Suzanne Menzels Goodbyes and Beginnings. Originale vinyler af dét album findes, men handles dyrt. Genudgivelsen har sat forsinket spot på intense Menzel-sange som I Feel It Starts Again, der ved udgivelsen i 1981 ikke fandt mange lyttere.
Ildsjælen bag Frederiksberg Records hedder Andreas Vingaard og har siden 2013 opbygget et katalog af skæverter, som fortjener nyt liv.
Fra Carsten Meinerts jazz og Klaus Schønnings ambient til Ole Knudsen, der i 1992 selvudgav Det Handler Om Kærlighed. Pladejægere spottede særligt det næsten groovy singer/songwriter-track ‘Slingrevejen’, og det har åbnet for en genudgivelse.
Du finder Frederiksberg Records på Bandcamp.
Den nigerianske keyboardmystiker.
Jeg elsker at lede i pladekasser, men jeg kommer aldrig så langt ud i hjørnerne, som nogle af disse samlere. Jeg glæder mig derfor hver gang, de finder overset musik og bringer det frem i lyset.
Det var på den måde, at mange af os opdagede William Onyeabor - den nigerianske keyboardmystiker, som måske/måske ikke var russisk spion, definitivt var præst og boede ude på landet i Nigeria med stakkevis af synths.
Hans plader cirkulerede sjældent i bredere kredse i vores del af verden, men det ændrede pladeselskabet Luaka Bop på og fik skabt en reel revival. Eller måske bare et gennembrud, for en revival kræver vel, at man har været kendt engang?
Bølgen nåede at vokse sig så stor, at en samling af musikere fra rock- og klubscenen anført af Damon Albarn turnerede med William Onyeabors sange og spillede på bl.a. Roskilde Festival i 2014.
Så tak til Luaka Bop og til kollegaerne på selskaber som Awesome Tapes From Africa, Light In The Attic, Soul Jazz Records og mange flere, der recirkulerer oversete fuldtræffere. Når de annoncerer nyt/gammelt, står det altid højt på min tjekliste.
Det samme gælder en af mine favoritpushere Habibi Funk Records i Berlin, som finder arabiske funk- og soulbands fra 1960 til 80'erne.
Dette hjørne af pladekulturen har haft gode tider de seneste år hjulpet af internettet, som har skabt forbindelse mellem ligesindede samlere, sælgere, musikere, dj’s og andre rundt om på kloden.
Det er sjovt at se, hvordan musikken spredes og hvor skørt, det er, at et amerikansk magasin som Paste skriver om den obskure single ‘Kvinder for fred’ fra 1980 med blandt andre Lone Kellermann! Fordi Frederiksberg Records genudgiver den.
Mange af de ting, der bliver gravet frem, finder dog heller ikke denne gang et publikum. Men som i tilfældet med William Onyeabor kan det ske, at fortiden og nutiden spiller i samme takt.
Det har 80-årige Beverly Glenn-Copeland oplevet, og han er hovedperson i en af de fineste comeback-fortællinger i nyere tid. Her er tale om en kunstner, som heldigvis er i live og oplever, at verden pludselig forstår.
Det var igen et kassettebånd, der åbnede døren til Narnia-skabet. Keyboard Fantasies er indspillet omkring 1986 og udkom i måske 200 eksemplarer. Beverly Glenn-Copeland producerede og distribuerede dem selv, og musikken var mest af alt hans forsøg på at forstå en ny generation af keyboards.
Han fandt endelig et publikum.
30 år senere meldte et japansk pladeselskab sig og bad om lov til at genudgive den sjælfulde, nærmest spirituelle musik. Beverly Glenn-Copeland blev endelig opdaget, fandt et publikum og bliver nu samplet af Romy og hyldes af Blood Orange.
Historien om ham viste sig at rumme flere lag end bare skøn musik. Beverly er trans-mand og skrev i mange år musik til børne-tv i både USA og Canada, bl.a. til Sesame Street.
Hvis pladejægerne ikke havde spottet det kassettebånd, var vi gået glip af en intens og emotionel musik, spillet og sunget af en ener med lys og søgende stemme.
Måske kan der ske noget lignende for Ray Ragnhild Adams?
Sangene er ikke helt på samme niveau, men de deler i i hvert fald kærligheden til Yamaha DX7 og kassettebånd - og det er aldrig for sent at logre med Den Lange Hale.