Onkel Sam får fingeren
En aften med politiske sange fra 1970'erne giver bekymrende meget mening i nutid.
Der var mange ting at være bange for i 1970’ernes Danmark: Atomvåben, boligspekulanter, krig, imperialisme, arbejdsløshed, naturens død og A-kraft var nogle af de emner, som blev debatteret bredt og fandt vej til datidens rocktekster.
Særligt Jomfru Ane Band havde sange om hele paletten af angstprovokerende sager, og jeg troede egentlig, at deres lidt firkantende politiske slagord for længst var kørt på lossepladsen.
Men så tog jeg til koncert og oplevede, at de problemstillinger, de sang om for 45 til 50 år siden, enten ikke er blevet løst eller er vendt tilbage med fornyet kraft.
Velkommen til mit nyhedsbrev, som denne gang handler om mødet mellem historie og nutid, og om en sangskat, som bliver luftet, fortolket og formildet, så den giver mening igen.
Desværre, kan man sige, for det ville da være federe, hvis alle de udfordringer, der var aktuelle i 1970’erne, var blevet løst i 2025.
I centrum for fortælling er gruppen Jomfru Ane Band, der begyndte som del af et politisk teaterkompagni i Aalborg og udviklede sig til et populært rockband. Det var dem med ‘Plutonium’ (“millirem, millirem”).
Gruppens tekster blev skrevet af Claus Flygare med flere, og på den musikalske fløj havde Jomfru Ane Band en dobbelt spydspids i form af de syngende tvillinger Sanne og Rebecca Brüel.
Det er Sannes datter, Kaya Brüel, som lige nu er på turné med Jomfru Ane Bands sange, og jeg fangede koncerten i Ishøj Musikteater.
“Der rejste sig en by af beton, så naturen måtte forstumme.”
I et hjørne af betonforstadens bycenter blev de gamle teksters indhold med det samme nærværende, da Kaya sang ‘Asfaltballet’ om planetbyen, hvor folk er stuvet sammen i lejligheder, og naturen er død.
“Spekulanterne bor der ikke selv, de la’r andre om at kede sig ihjel,” hedder det, og så kunne man sende en tanke til de mange triste nybyggerier, som skyder op rundt om i landet. “Der rejste sig en by af beton, så naturen måtte forstumme.”
Kaya Brüel har naturligvis et særligt forhold til disse sange. Det er hendes mors stemme, der er på pladerne sammen med hendes mosters. Sanne døde i 2011, Rebecca i 2024. Kaya forklarede, at Jomfru Ane Band for hende både er vigtigt musikalsk og tekstligt og åbner et vindue tilbage til barndommen.
Det var en periode, hvor de voksne ofte var optaget af at spille musik og lave revolution. Der var fravær og afsavn, men hun kunne da høre sin mor på plade.
Eller observere, når Jomfru Ane Band var i studiet eller planlagde koncerter og happenings.
Et af de emner, som dukker op i flest Jomfru Ane-sange, er USA og landets rolle i verden. Teksterne blev skrevet under og lige efter Vietnamkrigen, men den amerikanske nedtur i Sydøstasien ændrede ikke ved, at ‘Onkel Sam’ blandede sig i politiske kampe rundt om i verden.
“Rygtet vil sige, at i USA sidder præsidenten og hans mænd og taler desperate om, hvordan de skal få gang i den. De har kludder med potensen på grund af alder og arbejdspres. De har prøvet utallige ting, men intet kan gøre dem tilfreds.”
Der er én mulighed, hedder det i sangen. Det er kun krig, der kan give dem ‘Wargasme’.
Satiren er grovkornet, og der bliver nævnt sex med unge drenge og grise, men kernen i sangen er ikke til at misforstå. Heller ikke i en nutid, hvor den amerikanske præsident ser sultent på Grønland og andre nærliggende nationer, forlanger underkastelse og truer med militær.
“Onkel Sam fik slik efter slik.”
Jomfru Ane Bands anden store Amerika-sang er den om begivenhederne i ‘Rebild ‘76’
Rebildfesten er den årlige markering af USA’s uafhængighedsdag den 4. juli. I 1976 var det landets 200 års fødselsdag, og det skulle fejres. Jomfru Ane Band-folkene mødte op sammen med den politiske teatergruppe Solvognen. De ville på hesteryg overbringe en hilsen fra dem, som bliver glemt, når USA hylder sig selv.
“Tak for hvad I tog, og tak for hvad I fik. Onkel Sams beskidte tæer fik slik efter slik,” lyder det om festen, hvor USA-venlige danskere mødte op og ‘slikkede’ - fra Victor Borge til dronning Margrethe.
“Så lød der nogle råb, og festen gik i stå. ‘Vi skal hilse jer fra nogen, de ku’ ikke komme selv. Indianerne og Viet Cong og de andre, I slog ihjel’.”
Slagordene ser bombastiske ud på skrift, men Jomfru Ane Bands hemmelige våben var melodierne. Politisk rock kan være en tung omgang, men her blev budskaberne pakket ind i fængende omkvæd, og melodien til ‘Rebild ‘76’ lyder som et miks af rock, revy og Dansktop.
Koncerten med Jomfru Ane Bands sange mindede mig om, at selv om vi bevæger os fremad, er der nogle ting, som åbenbart ikke ændrer sig.
Kaya Brüel sang fx om ‘Propagandamaskinen’, og emner som miljø dukkede op i teksten til ‘Den stumme lakaj’, der tager fat på, hvordan vi behandler naturen:
“De kommer med store stinkende maskiner og fede pengegrise, der griner. Det er det Danmark, der er til dig, så længe du bliver ved med at være den stumme lakaj.”
Teksten er fra midt i 1970’erne, men lyder som noget, der kunne stå i et aktivistisk læserbrev i dag.
Det var ikke krig og problemer alt sammen. Kærlighedssange som ‘En stjerne’ fik også plads, og der blev slået på koklokke i ‘Rock Me Baby’ og selvfølgelig ‘Plutonium’.
Som tv-klippet her viser, var Jomfru Ane Band et orkester med gang i. Det var skub i vokalerne og rytmen, og gruppen nåede langt uden for kredsen af venner på venstrefløjen. De havde hits og spillede mange koncerter.
Gruppens bagkatalog findes ude i secondhand-butikkerne, men pladerne er ikke blevet seriøst genudgivet. På fx Spotify kan man kun finde et opsamlingsalbum.
Derfor er det rosværdigt, at Kaya Brüel har valgt at give sangene liv.
Hendes udgaver skærer ind til kernen i musikken, og turnén foregår med et ganske lille band med Søren Møller på keyboards og Rune Kjeldsen på guitarer. Korsanger Maria Køhnke er med for at genskabe samklangen mellem Sanne og Rebecca Brüel.
Det giver en intim lyd og plads til personlige anekdoter. Kaya bruger ikke tid på analyser af slægtskabet mellem fortid og nutid.
Den del af tidsrejsen klarer teksterne bekymrende godt.
Kaya Brüels turné forsætter de kommende uger. Der venter flere koncerter senere på året. Se mere her. Der er fest i Rebild igen i år den 4. juli.