Tro på det, Roskilde
Kan afbud ændre stemningen? Er alle fra Mali velklædte? Er vi virkelig verdens bedste publikum? Postkort fra onsdag i Roskilde.
Da jeg tjekkede ind på Roskilde Festival onsdag eftermiddag, var aftenens program ikke helt på plads, hvilket er højst usædvanligt.
Faktisk tikkede der flere afbud ind på selve åbningsdagen, så jeg satte mig i solen uden for frivilligbaren og prøvede at få et overblik.
Tyla, den 22-årige sydafrikanske stjerne, har ondt i ryggen og meldte afbud tirsdag. Det var en mavepuster til musikbookerne. Man kan ikke bare skaffe et nyt hovednavn med én dags varsel.
Rapperen J Hus har droppet Roskilde af ‘personlige årsager’. Han erstattes af Headie One. Det dufter af det samme, bare med mindre stjernestøv og færre hits.
Mdou Moctar holder sig væk. Det er ikke deres eget valg. Gruppen fra Niger kan ikke få visum til at rejse ind i Danmark. Det er surt.
Til gengæld har Roskilde lavet en overtidsscoring med Charli XCX som erstatning for Kali Uchis. Hendes nye album er et fænomen, og den fredagskoncert kan blive eksplosiv.
Også tilføjelsen af de vrede rappere Kneecap ligner et hit.
Man kan sagtens gennemføre en fin festival uden de navne, men jeg oplevede, at der manglede noget midt på onsdag aften.
Tyla skulle have samlet tusinder foran Orange. Den slags handler ikke kun om musik på en stor festival. Crowden skal holdes fast og fordeles på pladsen.
Udgør Roskilde-deltagerne virkelig “den bedste menneskemængde i verden”, som der står på skiltet ved indgang Nord? Kan den slags faktatjekkes?
Jeg skal nok undersøge sagen de kommende dage, hvor jeg sender postkort fra den store begivenhed. Mit fokus er på musik, mad og mennesker.
I bunden af nyhedsbrevet får du også tip til dagens program Og der er endnu flere her.
Afbud eller ej - musikken spiller.
Da Les Amazones d’Afrique går på som første band på EOS-scenen, er der noget om snakken. Publikum er i god form. Det er en støvet, vindblæst, halvtræt flok, og mange ser ud, som om de har festet for længe.
Men de tre sangere fra Mali overgår alle i stil. De er klædt i festdragter og store smil.
Musikkens mix af Mali og Frankrig viser selv ranglede hvide mænd, at der findes punkter på kroppen, som kan bevæges rytmisk. Der udspiller sig et klassisk Roskilde-øjeblik, da arme viftes, Alien boller Ko, og Amazonerne scorer et par tusind nye venner.
Jessie Ware samler et solidt, men ikke overvældende stort publikum i Arena-teltet. Det er så os, der ikke skal høre Lamin: Voksne kvinder, mænd i glimmerbukser, grupper med regnbueflag og folk i fornuftige regnjakker.
Jessie Ware er ikke kun sanger, hun er nok den mest populære podcaster, der optræder på festivalen. Sammen med sin mor får hun sig en god snak i ‘Table Manners’-podcasten, som har et stort publikum i UK.
Hun lander på Arena i hvidt jakkesæt og forsøger at omdanne teltet til en danseklub. Jessie Ware har en stor stemme, som hun ikke skjuler, og musikkens mix af opdateret disco og filtreret house med poppede omkvæd er nærmest rørende.
Showet er samtidig meget britisk. Mere køkkendisco end vild natklub, glimt i øjet snarere end alvor, og man er sikker op, at der dukker en sang op, der lyder som noget fra Stevie Wonders ‘Songs In the Key Of Life’.
Jessie er en slags forstadsversion af Madonna bakket op af et velfungerende bryllupsband. Det er ment som en ros.
Hun spiller også en udgave af Chers ‘Believe’ - uden Auto-Tune. Tro på det!
Gloria fungerer godt som klub. Roskilde Festivals eneste indendørsscene lægger tag til både tyst folk, klange fra fjerne lande og tynge beats eller guitarer spillet af kunstnere, som har brug for intime rammer.
Isabella Lovestory giver udtryk for, at hun gerne vil være intim med os.
Hun taler en del om sex og “amor”, og rapsynger over skarpe digitale reggaeton-beats. Frk. Lovestory er født i Honduras, har base i Canada og optræder med en lille glitterkrone på hovedet.
Hun tror på det.
‘Golosa’ slår fra sig, og jeg tror på beatet. Vokalen er til gengæld af den slags, som synges og rappes oven på tracks med kunstnerens egen vokal.
Men hej - jeg er i dette øjeblik bare glad for at kunne høre afropop, køkkendisco og reggaeton side om side. Roskilde ‘24 er i gang.
Sker der ellers noget?
Det store hul til højre for Arena er blevet fyldt op. Vi har gennem årene set en del fulderikker rulle ned og lande i resterne af en vandpyt eller det, der er værre.
Den veganske Tease Burger er god. Prisen på 100 kr. er høj, men minder om andre festivaler.
På kaffekoppen fra Coffee Lounge står der: “Return me - and Earth will love you!”
Tip til torsdag:
Kara Jackson, Gaia, kl. 14 - moderne blues/folk/singer-songwriter.
Kneecap, Gloria, kl. 14.30 - rappet nordirsk vrede fra Belfast. Forvent slagord.
Rhiannon Giddens, Avalon, kl. 17 - banjoen, der rocker Beyoncés countryunivers.
Belle And Sebastian, EOS, kl. 17.30 - hvis du vil score en midaldrende indietype.
Khruangbin, Arena, kl. 19 - groove.
Smag På Dig Selv, Avalon, kl. 23.30 - to saxofoner og en trommeslager. Heavy jazz.
Man savner sq helt smatten. NYD DET imens vi andre venter på næste skriv